1 års bryllupsdag d. 20 Maj 2018!


Jeg kunne i søndags (20 Maj) fejre 1 års bryllupsdag med min mand! Vi fik i den anledning passet begge piger, så vi kunne nyde hinanden.
Vi valgte at tage et smut til København med overnatning på Cabinn City Hotel. Super lækkert når man skal have et sted at overnatte og så var det altså et virkelig lækkert hotel.

Cabinn City Hotel
Sengen

Vi tog også et smut på Bakken hvor vi spiste is, og hørte lidt musik. Vi valgte endda også at spise aftensmad derude inden vi tog tilbage til København!

Når vi kom ind til Københavns hovedbanegård, valgte vi at se hvad der gik i biografen. Der gik en film der hedder “Lady Bird”, og den var faktisk rigtig god. Vi hyggede os en hel del, og da filmen var færdig gik vi hånd i hånd hen til hotellet!

På hotellet gjorde vi os natteklar og fik puttet sammen en hel del!

Mandag spiste vi morgenmad, og da vi var færdige med at spise tjekkede vi ud. Og så gik turen hen til Ni’mat spa og massage. Vi havde fået et gavekort for 2 personer til massage og spa, og det ville vi bruge der. Vi fik massage og kom i spa bagefter. Det var super lækkert og det kan anbefales.

Det var godt at være kun os, men det var nu også meget dejligt at komme hjem og kysse og kramme pigerne!

 

 

♡Katja♡

Skriv et svar